De nordjyske markeder med tilbud 1781-1795

I Nordjylland er der ingen tvivl om, at markederne i Hjørring og Sæby var lokale markeder. Til Hjørrings to markeder i 1795 kom der således kun 28 håndværkere og handlende, hvor Aalborg dominerede totalt med 64 pct. af de tilrejsende. Til Sæbys ene marked i 1783 var der 15 tilrejsende, dominansen blev her udgjort af Hjørring med 73 pct. Den lidt større købstad Nibe er sværere at placere. I 1781 havde byen et marked med 75 tilrejsende, hvilket er et særdeles højt antal. 

Dominansen stod nabobyen Aalborg dog helt klart for, idet op mod halvdelen af de handlende og håndværkerne kom herfra. Dertil kommer, at 16 pct. af gæsterne var pottemagere fra lokalområdet. Antallet af tilrejsende, de mange forskellige håndværk - 15 i alt - og tilstedeværelsen af handlende fra bl.a. Haderslev, Randers og Viborg peger i retning af et regionalt marked, mens den klare dominans af tilrejsende fra naboområdet placerer markedet som et lokalt marked. Nordjyllands største by på dette tidspunkt var Aalborg. I 1781 var der 72 tilrejsende til byens marked, kun seks forskellige håndværk var repræsenteret, og 41 pct. af de tilrejsende var handlende. 

Pottemagere fra naboområdet 

Hovedparten kom ikke fra nabobyerne, men derimod fra Randers, som dog også var den nærmeste store by. Herefter fulgte dels de mange pottemagere fra naboområdet, dels håndværkere og handlende fra Fredericia, Nibe, Haderslev og Horsens. Med denne variation i oplandet må billig markedet derfor karakteriseres som regionalt. Til markedet i 1793 var antallet af tilrejsende faldet til 50 fra kun tre forskellige håndværk. Oplandet var dog stadigvæk stort, hvorfor markedet fortsat var regionalt. Lignende gør sig for øvrigt gældende for Aalborgs marked i 1792. 

Viborg var den største by i det midt- og vestjyske område. I 1782 var der 135 tilrejsende til byens to markeder. 15 forskellige håndværk var repræsenteret. De tilrejsende kom hovedsageligt fra Randers og Hobro, men der var også mange fra Horsens, Haderslev, Holstebro, Århus og Fredericia. Der var utvivlsomt tale om et regionalt marked. Det var der også i 1792, selv om antallet af tilrejsende var faldet drastisk. Der kom således kun 85 til de to tilbud markeder. Holstebro har tilrejselister for seks markeder i 1792. Som allerede nævnt var der kun anført en tilrejsende til to af de seks markeder. 

Nabokøbstæderne dominerede 

De to største markeder fandt sted i juli og oktober med henholdsvis 43 og 33 tilrejsende. Nabokøbstæderne dominerede byens billige markeder med 26 pct. fra Viborg, 18 pct. fra Ringkøbing og 17 pct. fra Skive. Generelt var der dog repræsentanter fra mange forskellige byer, især fra syd for Horsens. Holstebros markeder må derfor siges at have haft et regionalt tilsnit, hvad angik de to største markeder. Ribes markeder var samlet set de mest besøgte af de markeder, der er undersøgt. 231 kom til byens fire markeder. Navnlig de sønderjyske byer Haderslev, Aabenraa og Tønder dominerede markederne, idet kun handlende fra byer syd for Horsens var til stede. 

Markederne må alligevel betegnes som regionale, hvor regionen altså dækker over hele Sønderjylland. Spredningen var geografisk set meget stor. Ikke desto mindre var det handlende fra nabokøbstæderne og Kolding, som var til stede til byens markeder. Her bliver det tydeligt, at afstandene mellem byerne var meget større i Vestjylland end i Østjylland. I betragtning af de 31 tilbud tilrejsende til de fire markeder og det begrænsede opland må Ringkøbings markeder betegnes som lokale. Også markederne i Thisted, Varde og Lemvig var lokale. 

Tilrejsende fra nabobyerne 

Til de to førstnævnte kom der godt nok tilrejsende fra et stort opland, men markederne var klart domineret af tilrejsende fra nabobyerne og var derfor entydigt lokale, ligesom det gennemsnitlige antal handlende på markederne heller ikke var imponerende. Lemvig havde kun besøgende fra de tre nabokøbstæder Holstebro, Skive og Viborg. Skives markeder er sværere at placere. Det samme gør sig gældende for markederne i 1783 og 1793, således var 12 forskellige købstæder repræsenteret i 1793. Lokaldominansen var ikke så udtalt som ved andre byers markeder, og det ville være nærliggende at kategorisere byens markeder som regionale. 

Problemet opstår imidlertid, når man betragter antallet af tilrejsende, et gennemsnit på omkring 13 tilrejsende pr. marked er ikke højt. Derfor giver det ikke mening at betegne alle byens markeder som regionale. Men eftersom det samme billede gentager sig i 1783, 1792 og 1793, synes det store opland til byens billig markeder ikke blot at være en tilfældighed. Det var særligt markederne i august, som tiltrak et stort opland. Disse markeder kan betegnes som regionale, mens byens øvrige markeder var af lokal karakter.